• 0 0

Træd med ind i "Fremtidshaven"

Juliana stolt sponsor på showhave til CPH Garden 2019

Juliana er igen i år sponsor på en showhave på CPH Garden. Denne gang i samarbejde med landskabsarkitekten Catrine Hancke. "Fremtidshaven" byder dig indenfor og giver dig et kig til, hvordan fremtidens haveliv bliver.
"Fremtidshaven" bliver skabt af landskabsarkitekt Catrine Hancke, som får selskab af anlægsgartner Kirkegaard og hjælp fra pej gruppen. 

Mental stilhed og ro for sjælen

Detaljerne omkring showromen vil vi stadig gerne holde lidt for os selv endnu, men Catrine Hancke kan løfte sløret for de overordnede linjer, der skal afspejle hvordan havelivet bliver i fremtiden.

"Mental sundhed, kampen mod informationsoverload, søgen efter stilhed og det taktile er fire megatrends, som særligt inspirerer mig, når vi snakker om måden, vi kommer til at bruge vores haver på i fremtiden.

Ideen om haven som et refugium er ikke ny – men det nye er, at vores behov for et hvilested væk fra verdens stress og støj er stigende, og at haven kan blive et sted, som bidrager til vores trivsel og sundhed," fortæller hun. (Kilde: Haveselskabet)

 

En have uden de store krav

Samfundet har stadig fuld fart på, og det bliver mere og mere vigtigt, at man kan finde ro og lukke af for hverdagens stress og jag. Inspirationen til haven udspringer også i dette:

"Jeg er bl.a. inspireret af den svenske forsker Anna Maria Palsdottir, som forsker i naturen som sundhedsressource og taler om at naturen er så god at finde hvile i, fordi den ikke stiller krav. Hvordan kan man få denne kravfrihed ind i haven? Og alligevel skabe en smuk have, som kan være en ideel ramme om at få hvile og hente ny energi.

"Her overvejer jeg f.eks. at lade nogle få skvalderkål blomstre i haven. Skvalderkålsblomsten er smuk og kan være med til at markere, at vi godt må slappe af og koble fra, at haven ikke nødvendigvis behøver at være et stykke arbejde, men godt kan være et grønt og tyst refugium for os," fortæller Catrine Hancke. (Kilde: haveselskabet)

Haven skal være et frirum, der beroliger

"Fremtidshaven" bliver ikke præget af den store sansehave. Tværtimod. Her skal duftene nemlig ikke stimulere hjernen, men derimod være medvirkende til at berolige.

"Mens jeg arbejder med at skrue ned for lys, lyd og luft, så arbejder jeg til gengæld med at skrue op for det taktile, altså følesansen. Det handler om at få tankerne ned i kroppen, om at skabe nærvær – og her betyder det meget, at vores følesans bliver involveret." siger Catrine Hancke. (Kilde: Havekselskabet)

Sundhed og selvforsyning

En af de trends, der stadig bliver mere populær er selvforsyningstanken og "Du er hvad du spiser". Der er større bevidsthed omkring hvad de forskellige urter kan gøre for én - både gastromisik og atonomisk.

"Jeg forestiller mig, at langt flere – og her kan dem med altaner, gårdhaver osv. også sagtens være med – vil sætte sig ind i, hvordan f.eks. urter ”virker”. Og måske selv dyrke dem i haven. Lidt som vi kender det med fortidens klosterhaver. Så når du kommer hjem fra arbejde, så går du lige ud i haven og nipper lidt friske urter eller tager en håndfuld med ind til en kop urtete." (Kilde: Haveselskabet)

 

Fremtiden byder på 3 scenaerier

Megatrends kan byde på mange ting, men Catrine Hancke mener at der særligt er tre tendenser, der kommer til at fulde i havelivet:

 

Stilhed – den støjdæmpede have. Ved hjælp af støjskærme og beplantning vil flere og flere forsøge at lukke af for visuel støj og støj fra især trafik.

Hvile – den kravfri have. Haven som ramme om hvile, som et sted hvor det er ok at hente kræfter frem for at bruge dem.

Sundhed – haven som et sted, der kan bidrage til vores sundhed – både mentalt og fysisk. F.eks. ved at vi dyrker sunde urter i haven.