Drivhus tilbehør
Muligvis har du allerede et drivhus, eller også har du besluttet dig for at få et, men du har ikke et overblik over, hvilke funktioner og dermed tilbehør du kan få til dit drivhus. Det vil vi sørge for at give dig herunder.
Et drivhus er blandt andet et arbejdsrum – lidt ligesom et redskabsskur, som benyttes til at ordne cykler og biler eller måske møbler eller andet. I drivhuset er det bare planter og grønt, som er ”hygge-arbejdet”. Da drivhuset er et arbejdsrum, kræver det ofte også nogle funktioner, som kan være med til at gøre arbejdet nemmere og sjovere for dig. Af den grund tilbyder vi funktionelt drivhus-tilbehør.
Juliana Drivhuse A/S har sørget for, at der stort set er alt til dit drivhus. Intet skal mangle.
Vinduesåbnere
Til dit drivhus må du have vinduesåbnere uanset, om det er et fritstående drivhus, orangeri eller et mindre drivhus til altan/terrasse. Vinduesåbnere er med til at sørge for en optimal udluftning i drivhuset, som er nødvendigt for, at planterne og andet grønt kan overleve. De skal naturligvis have masser af varme, men får de ikke udluftning af og til, risikerer de at blive beskadiget.
Vi har automatiske vinduesåbnere, som åbner og lukker alt afhængigt af temperaturen i drivhuset. Vinduesåbnerne regulerer altså selv, så du ikke skal tænke på, om der er for varmt, eller om der trænger til udluftning, hvilket skaber de bedste vilkår for dine planter og grøntsager.
Vandingssystemer
Ved du bare lidt om planter og dyrkning af disse, så ved du også, at de skal have vand engang i mellem. For at vandingen foregår på en miljøvenlig måde, har vi eksempelvis udstyr, der genbruger opsamlet regnvand. Dette kan tilknyttes dit drivhus, og ved at genbruge dette skåner du miljøet og sparer penge på vandregningen. Mærket Juliana laver drivhus-tilbehør, som ikke bare er funktionelt, men som også er flot designet. Prøv kasseskjulere, som er elegante skjulere, der hjælper dine grønsager og planter med at gro, fordi der er plads til masser af vand, som de behøver.
Afskærmning
Nogle planter har ikke godt af at stå i direkte sollys, hvis de skal vækste optimalt. I den sammenhæng kan afskærmning være løsningen. Vi har et bredt sortiment af afskærmning som rullegardiner, skyggenet og lignende. Mange af disse passer også til Juliana Drivhuse, som i skrivende stund er det mest populære drivhus-mærke i Danmark, fordi det kan holde til de hårde vindstød, som vi ofte oplever her i Danmark.
Startpakker
Er du ny ejer af et drivhus og ved ikke helt, hvilket tilbehør du skal vælge, så kan du komme nemt i gang med en startpakke. Med sådan en, er du godt dækket ind, og der er nok at gå i krig med til en start.
Opvarmning
Det er blevet mere og mere populært at bruge tid ude i drivhuset, som var den en slags udestue, hvor man kan sidde i havemøbler i læ for regn og blæst. Naturen er blevet mere attraktiv for os, da det er her, vi kan skrue ned for tempoet og lade batterierne op igen. For at kunne forlænge aftenerne i drivhuset – og endda opholde sig det meste af året der, tilbyder vi opvarmning til drivhuset. Solen kan ikke varme det nok op til kolde tider. Med en opvarmningsløsning får du muligheden for at sidde en frisk vinterdag med solen i øjnene og føle, at du nærmest befinder dig i haven og soler dig. Det er altså en særlig oplevelse i Danmark, hvor vejret er meget skiftende – også om sommeren. Samtidig skaber det bedre vilkår for at for eksempel citrusplanter overlever vinteren.
Måleudstyr
At få måleudstyr er vigtigt til blandt andet at måle jordtemperaturen, så du kan se, om det er den passende til de blomster, planter eller grøntsager, du har. Således kan du sikre dig, at planterne har de bedste betingelser. Du kan også få måleudstyr, hvor du kan indstille varmen i drivhuset og kontrollere, at varmen er, som den skal være.
Rens og pleje
Drivhuset består primært af ruder, og de har det med at blive snavsede. Derfor kræver de naturligvis en kærlig hånd indimellem, så du kan se ud ad dem, og så planterne kan få mest mulig gavn af solen.