• 0 0

Trædrivhuse

1 Produkter
Indstillinger

De fleste moderne drivhuse er udført i en kraftfuld aluminiumskonstruktion, men faktisk var mange af de første drivhuse fremstillet i træ. Derfor giver et trædrivhus også en særligt hyggelig og stemningsfyldt følelse af haveidyl, og det er den følelse, vi gerne vil trække frem og bevare med de smukke trædrivhuse i vores sortiment.

Vores trædrivhuse har en række af karakteristika, der får dem til at stå ud fra den store mængde af aluminiumsdrivhuse på markedet. For mange kommende drivhusejere er det især det varme og hyggelige udseende på drivhuse i træ, der gør udslaget for tilvalg af trædrivhus og fravalg af aluminiumsdrivhus, men der kan være mange grunde til, hvorfor kærligheden falder på det ene frem for det andet. Tag selv et kig på vores trædrivhuse her på siden, og oplev, hvordan du sikkert også så småt vil mærke forelskelsen boble i kroppen.

Moderne trædrivhuse af høj kvalitet

Vores trædrivhuse er smukt og klassisk udført i det lækreste, canadiske cedertræ, der er et godt valg, hvis du drømmer om et trædrivhus, der er både robust og æstetisk, og som du kan have glæde af igennem mange år. Før Anden Verdenskrig var det nærmest utænkeligt at bygge drivhuse i andre materialer end træ, men efterfølgende vandt drivhuse i aluminium gradvist mere frem, og aluminium blev det nye og mest anerkendte materiale. De tidligere trækonstruktioner var forbundet med en del vedligeholdelse med maling og kitning, og derfor har drivhuse af træ været sat stort set ud af spillet igennem en længere årrække. Med drivhusene i canadisk cedertræ er trædrivhusene dog tilbage – og de er forhåbentlig kommet for at blive.

Trædrivhusene har en konstruktion, der gør dem lette at vedligeholde. Cedertræ har de unikke egenskaber, at det tåler at blive vådt og tørt mange gange, og træets naturlige olier forebygger angreb fra råd og svamp. Samtidig har trædrivhusene den fordel, at de kan behandles med olie. Vælger du at undlade at behandle dit drivhus, får det med tiden en smuk, grå patina, men du kan også behandle det og derved få lige den farve på dit trædrivhus, du går og drømmer om. Start med at vælge din model her på siden, og bestil dit nye trædrivhus online hos drivhuscenter.dk.

Er du mere til drivhuse i aluminium kan du med fordel tage et kig på vores samlede udvalg af forskellige drivhustyper her, hvor du kan få masser af inspiration til valg af dit nye drivhus. Husk også det rette drivhustilbehør, der giver dig masser af muligheder for at få mest muligt ud af dit drivhus i det daglige.