• 0 0

Placering af drivhus

Der er ikke noget helt rigtigt svar når spørgsmålet bliver stillet. Altså handler det for det første om hvordan du ønsker at bruge dit drivhus, hvordan solen står i din have og hvordan vinden kan påvirke drivhuset. Hvis du udelukkende ønsker at bruge dit drivhus til at dyrke, så kan du have god gavn af placering i forhold til sol, adgang til drivhuset mm. Skal du bruge dit drivhus som et dase-hus, så er det altid en fordel at placere drivhuset tæt på eksempelvis en terrasse så det er lettere at komme til og det kan blive en mere naturlig del af din have og derved får du muligvis også brugt drivhuset mere.

Den mest optimale placering af dir drivhus vil være N-S hvis du har et drivhus med glasruder. Dette fordi at solen står op i øst, bliver dit drivhus hurtigt varmet op, og når solen senere på dagen står i syd så vender din smalle side af dit drivhus mod solen, og dette gør at der ikke bliver for varmt derinde. Slutteligt når solen går ned i vest så vil drivhuset udnytte det sidste af solens varme for dagen.

Hvis du ønsker at starte din drivhussæson allerede i foråret, så vil den mest optimale placering af drivhuset være Ø-V. Dette er også gældende hvis du har valgt et drivhus med polycarbonatplader. I det tidlige forår står solen og det meste af dens lys fra SØ til SV, derfor vil placeringen af drivhuset i Ø-V gøre, at det er den brede side af drivhuset som får mest sol og varme, på den måde sikre du de bedste betingelser for dine forårsplanter. Hvis dit drivhus er med polycarbonatplader, så vil denne placering af drivhuset også være mest optimal da du vil kunne forlænge din drivhussæson yderligere, end hvis placeringen af drivhuset havde været mod N-S.

Dette spørgsmål findes der ikke noget entydigt svar på, men igen er det godt at tage udgangspunkt i den måde, du ønsker at anvende drivhuset på. Hvis du udelukkende tænker drivhuset som et sted, hvor dyrkning skal optimeres, kan du have glæde af nogle af de råd, der findes nedenfor. Ønsker du også at have glæde af dit drivhus som et ”driverhus”, er det en god idé, at have det tæt på din terrasse eller det sted i haven, hvor du færdes mest. På den måde bliver drivhuset en helt naturlig del af din dagligdag, og du får størst glæde af det.

Der er selvfølgelig lige så mange holdninger til placeringen af drivhuset som der er drivhusejere og haver, derfor er det selvfølgelig vigtigt at du kun tager vores råd som vejledninger og ikke direkte retningslinjer. Dette er blot for at kunne give en god indikation af hvad du måske skal have med i dine overvejelser uanset om du er førstegangskøber af et drivhus eller om du har haft drivhus i flere år.

Et sidste tip fra os er, at man skal huske at vind vil afkøle dit drivhus. Ingen drivhuse er 100% tætte og derfor er det vigtigt at der er læ omkring dit drivhus. Du kan skabe læ ved at placere drivhuset ved en hæk eller et hegn. Her vil vinden blive aftaget af den læ som din hæk eller dit hegn giver. Det er vigtigt ikke at placere drivhuset alt for tæt på højere bevoksning som eksempelvis træer. Høje træer vil både give skygge til drivhuset og der kan opstå skader på drivhusets glas, profiler og fundament ved nedfald af både frugter, grene og lignende.